Træthed er et meget almindeligt symptom på Type 2 diabetes.
Alligevel møder jeg mange, der siger, at de ikke mærker noget til deres diabetes – selvom de er trætte som et alderdomshjem.
Nogle gange kan det altså være svært at indse, at de to ting hænger sammen.
Er du også træt?
Uden at vide hvad du kan gøre ved det?
Så læs med her.
“Mit langtidsblodsukker er på 3 måneder faldet fra 58 til 38. Min læge siger, han aldrig har set noget lignende. Jeg mærker egentlig ikke en forskel i kroppen, bortset fra at jeg ikke er træt midt på dagen som før, og derfor ikke har trang til en ”morfar”. Jeg føler mig fit for fight.” Jørgen
Jeg har mødt diabetikere, der var så trætte at de følte sig 10 år ældre.
(Mindst)
Diabetikere, der ikke længere havde kræfter til at klare havearbejdet.
(Og bare savnede det helt vildt)
Diabetikere der ikke sov godt om natten, fordi de var nødt til at tage en middagslur (eller flere) for at klare sig igennem dagen.
(Og som var virkelig frustrerede over den spolerede døgnrytme)
Og en enkelt diabetiker, hvis kone beklagede sig til mig, fordi hendes mand faldt i søvn i tide og utide – siddende ret op og ned.
(Hun var ved at være godt irriteret over det – men altså også ret bekymret)
Du er træt, fordi din krop er træt
Det høje blodsukker sætter din krop på overarbejde, og det gør dig træt. Dine cellerne er stressede, fordi de er ved at drukne i sukker, og immunforsvaret arbejder på højtryk for at reparere de skader, som sukkeret forårsager.
Nogle forsøger at spise mere (og gerne sukker) som quick fix til trætheden, men det fører bare ind i en ond cirkel, hvor du bliver mere og mere træt.
Og sulten.
Og tung.
Fordi kroppen er i ubalance.
Det kan hjælpe at tage medicin, der sænker blodsukkeret.
Men medicinen får ikke din krop tilbage i balance.
Mad kan få din krop tilbage i balance.
Du skal spise mad, der ikke får blodsukkeret til at stige.
Det vil først og fremmest sige at undgå kulhydraterne fra sukker, brød, ris, pasta, frugt, kartofler mm.
Så falder blodsukkeret, og din krop kan stille og roligt komme tilbage i balance.
Det handler ikke om “viljestyrke” eller “at tage sig sammen”, når trætheden melder sig.
Det handler om at gøre det, din krop har brug for, for at maskineriet kommer til at virke igen.
Læs også: 10 råd om søvn og diabetes
Drømmer du også om en hverdag med mere energi og mindre træthed?
Jeg har klienter, der nu igen kan gå i haven
(og sågar svinge øksen højt op over hovedet og kløve brænde igen)
Jeg har klienter, der sover bedre om natten
(og har mere energi om dagen, hvilket smitter af på humøret)
Jeg har klienter, der pludselig har meget mere energi til at gå ture og motionere
(hvilket er SÅ godt for deres velbefindende)
Jeg kan SE forskellen.
Og jeg elsker det!
Jeg hjælper dig også gerne videre med 20 minutters gratis diabetessamtale (via Triba.dk). Book din gratis tid med det samme – begrænset antal >>
Om forfatteren
Jane Kudsk er uddannet kandidat i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring på den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i 2004. Hun er desuden certificeret Madmentor og har en lang række efteruddannelseskurser bl.a. i den motiverende samtale, spiseforstyrrelser, samt Type 2 diabetes og behandling.
Jane Kudsk er grundlægger af Spis dig fri i 2016, hvor mennesker med type 2 diabetes kan få kvalificeret og på samme tid jordnær ernæringsvejledning.
Jane har hjulpet hundredvis af danskere med at spise sig til et lavere blodsukker, mindre medicin og mere energi til livet.
Du er altid velkommen til at kontakte Jane på jane@triba.dk.
Hej
Jeg synes det er svært til frokost
Jeg plejer at spise tre halve stk rugbrød med pålæg
Kan jeg spørge om forslag ?
Hej Jytte, Ja det kræver lidt i starten at finde på noget andet end rugbrød. Mange er glade for omelet eller blot rester fra aftensmaden. Du kan også prøve med en skive stenalderbrød.