TELEFON 53 26 77 22

Om Jane Kudsk

Personen bag Spis dig fri

Personen bag Spis dig fri

 

Jeg hedder Jane Kudsk og er uddannet levnedsmiddelkandidat med speciale i human ernæring på den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i 2004. Jeg har desuden taget en lang række efteruddannelseskurser bl.a. i den motiverende samtale, spiseforstyrrelser, samt Type 2 diabetes og behandling.

Siden 2016 har jeg drevet Spis dig fri, hvor Type 2 diabetikere kan få kvalificeret og på samme tid jordnær ernæringsvejledning. Det foregår både ansigt-til-ansigt i Vejle og online til hele Danmark.

De sidste år har jeg rådgivet og undervist hundredvis af diabetikere i, hvordan de rent praktisk kan spise sig til et lavere blodsukker og mindre medicin.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på jane@spisdigfri.dk eller på telefon 53 26 77 22.

 

 

Du kan læse mere om min baggrund og anbefalinger herunder:

Da jeg grundlagde Spis dig fri i 2016, arbejdede jeg som Koordinator for mad og måltider i det kommunale sundhedscenter i Kolding. Det havde jeg gjort i 5 år, men gennem årene var jeg blevet mere og mere frustreret over de kostråd, der bliver givet – især i forhold til diabetikere. Jeg studerede den nyeste forskning, og mærkede samtidig på min egen krop, hvad maden kan gøre.

Derfor grundlagde jeg Spis dig fri og begyndte at tilbyde privat ernæringsvejledning. Jeg begyndte også at rejse landet rundt med foredraget ”Føler du dig for ung til Type 2 diabetes?”.

Mine anbefalinger til diabetikere er baseret på den nyeste forskning og erfaringer fra læger og eksperter verden over. Når du skærer ned på kulhydraterne og i stedet spiser mere sundt, naturligt fedt, falder blodsukkeret helt naturligt.

Desværre halter de officielle kostråd stadig bagud og bygger på en teori om at fedt er farligt. Jeg mener, at det er en forældet teori. Og den har ikke hjulpet os til at få det bedre. Tværtimod. Læs mere her.

Så jeg opfordrer dig til at skrue tiden et par generationer tilbage til før, vi blev fedtforskrækkede.

På den måde kan du reparere den skade, der er sket – og forebygge at din tilstand bliver værre.

Har du brug for hjælp, foregår det hos Spis dig fri altid som et forløb over flere måneder. Udgangspunktet er dig, din situation og hverdag, og du får praktisk og konkret hjælp til at ændre kostvaner et skridt ad gangen. Du får lagt en plan, der gør, at din indsats bliver holdbar i længden. Og du mærker hurtigt en effekt på kroppen, der giver tryghed og motivation til at fortsætte.

 

Jane Kudsk, Cand.techn.al.

 

9 trin til at spise dig fri for Type 2 diabetes

Få guiden "9 Trin til at spise dig fri for Type 2 diabetes" og tilmeld dig nyhedsbrevet

I nyhedsbrevet sender jeg dig viden og inspiration om diabetes, mad og sundhed samt tilbud på mine ydelser. 

TAK for din tilmelding til nyhedsbrevet fra Spis dig fri... du er der næsten. Tjek din mail for at bekræfte tilmeldingen.