TELEFON 53 26 77 22

Har du hørt, at du med 5-6 timers hård træning om ugen for at komme fri af Type 2 diabetes?

Og sidder du og tænker, at det vil være helt urealistisk i dit liv at træne så meget?

Så læs med her…

For nylig kom resultaterne af forskningsstudiet, der blev lavet i forbindelse med Tv-programmet U-Turn frem.

(Du kan læse om det her og her)

På Tv kunne du følge 6 Type 2 diabetikere, der kæmpede sig fri af deres diabetesmedicin gennem et hårdt træningsprogram.

Og i det store studie med næsten 100 deltagere, viser det sig også, at over halvdelen af deltagerne blev medicinfri ved at ændre livsstil.

Og det er jo godt nyt.

Det bekræfter, at Type 2 diabetes ikke behøver være en kronisk sygdom (det her jeg skrevet mere om her)

Men det er også en temmelig krævende recept, de lægger for dagen:

Kostændringer og 5-6 timers hård træning og styrketræning om ugen.

Jeg synes, det lyder som et ret hårdt program!

Hvad tænker du?

Heldigvis er der mange veje til Rom…

Det er maden, der gør det

Det er maden, der skaber problemerne i din krop! Og derfor er det også maden, der rummer løsningen.

Dit blodsukker påvirkes af mange ting, men den helt klart største faktor er maden! Og lige netop derfor giver det god mening primært at bruge din energi på at ændre den.

Så i stedet for at bruge 5-6 timer om ugen i fitnesscenteret på at øge forbrændingen af kulhydrater, kan du vælge at lade være med at spise dem – altså kulhydraterne.

(Ret logisk synes jeg)

De kostanbefalinger deltagerne får i U-Turn følger stort set de officielle anbefalinger til diabetikere om at spise fuldkorn, frugt og grønt. Spare på kødet og undgå slik, sodavand og kager.

Men den kostplan indeholder stadig en hel del kulhydrater.

Kulhydrater, som bliver omdannet til sukker i tarmen, og får blodsukkeret til at stige.

Og det er bare ikke hensigtsmæssigt, når du i forvejen har for højt blodsukker.

Derfor anbefaler jeg dig at skrue helt ned for kulhydraterne.

Så falder blodsukkeret lige med det samme.

 

Kroppen helbreder sig selv

Når du skruer helt ned for kulhydraterne, får kroppen mulighed for at helbrede sig selv.

Blodsukkeret falder og bliver stabilt.

Din vægt normaliserer sig.

Risikoen for følgesygdomme svinder ind.

Og den psykiske stress over at være syg letter fra dine skuldre.

 

Motion ER godt

Nu skal du ikke forstå det sådan, at jeg ikke anbefaler, at du dyrker motion og bevæger dig dagligt.

Det er godt for både krop og sjæl.

Især hvis det foregår med gode venner eller ude i naturen.

Jeg er totalt tilhænger af motion, men synes bare, U-Turn træningsprogrammet er voldsomt at skulle i gang med, med stor risiko for skader og slid – når nu mindre kan gøre det.

 

Så du kan godt slippe af med din diabetes med hård træning 6 gange om ugen.

Men hvis det virker urealistisk for dig – eller du slet ikke er i stand til det – så er der også en anden vej.

Nemlig at spise mad, der ikke hæver blodsukkeret.

Det kræver selvfølgelig også en indsats! Men med den rigtige viden og støtte er det noget, de fleste kan klare. 

Jane Kudsk

Jane Kudsk

Om forfatteren
Jane Kudsk er uddannet kandidat i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring på den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i 2004. Hun er desuden certificeret Madmentor og har en lang række efteruddannelseskurser bl.a. i den motiverende samtale, spiseforstyrrelser, samt Type 2 diabetes og behandling.
Jane Kudsk er grundlægger af Spis dig fri i 2016, hvor mennesker med type 2 diabetes kan få kvalificeret og på samme tid jordnær ernæringsvejledning.
Jane har hjulpet hundredvis af danskere med at spise sig til et lavere blodsukker, mindre medicin og mere energi til livet.
Du er altid velkommen til at kontakte Jane på jane@triba.dk.

Modtag nyhedsbrevet fra Spis dig fri og Triba

- og få guiden "9 Trin til at spise dig fri for Type 2 diabetes".

 

I nyhedsbrevet sender jeg dig viden og inspiration om diabetes, mad og sundhed, samt tilbud på mine ydelser.

 

G1.5 - Nyhedsbrev Spisdig fri

TAK for din tilmelding!