TELEFON 53 26 77 22

Hvad er normalt blodsukker? Det spørgsmål er der mange Type 2 diabetikere, der stiller.

De fleste diabetikere får tjekket langtidsblodsukkeret hver 3. måned, og mange måler desuden selv blodsukkeret derhjemme.

Men hvad skal blodsukkertallene ligge på, og hvad er normalt?

Når vi taler om blodsukker skelner vi mellem to forskellige målinger – de almindelige blodsukkermålinger og langtidsblodsukkeret, som du får målt hos lægen eller diabetessygeplejersken.

Lad os først se nærmere på normalværdierne for de to forskellige blodsukkermålinger og derefter lidt mere om, hvad der påvirker blodsukkeret.

Blodsukkermåling – normalværdier

 

Det er let selv at lave en måling af blodsukkeret med en blodsukkermåler. Med en fingerprikker kan du prikke et lille hul i fingeren og få en dråbe blod ud, som suges op i en teststrimmel i blodsukkermåleren.

Denne slags blodsukkermåling fortæller, hvor meget sukker du har i blodet her-og-nu – altså hvor meget sukker der er i dit blod på det tidspunkt, du prikker dig i fingeren.

Normalværdien for det fastende blodsukker ligger i intervallet 4-7 mmol/l. Det fastende blodsukker måles om morgenen inden morgenmaden.

Blodsukkeret bør også optimalt set ligge på 4-7 mmol/l før de øvrige af dagens måltider. Efter måltiderne bør dit blodsukkertal ikke stige til mere end 8-10 mmol/l. Vil du tjekke det, kan du måle ca. 1-1½ time, efter du har spist.

Hos diabetikere er blodsukkertallene ofte højere end normalen, fordi kroppen har svært ved at holde blodsukkeret nede.

 

Brug blodsukkermåleren til at blive klogere på dig selv

En blodsukkermåler er et fint værktøj, når du vil undersøge, om du har normale blodsukkertal. Men du kan også bruge blodsukkermåleren til at blive meget klogere på, hvordan forskellig mad påvirker dine blodsukkerværdier. Der er nemlig stor forskel på, hvordan maden påvirker blodsukkeret. Det kan virkelig være en øjenåbner at se, hvor meget kulhydrater fra fx brød eller havregryn får blodsukkeret til at stige.

 

Hvad skal mit langtidsblodsukker ligge på?

 

I modsætning til den almindelige blodsukkermåling, der er en her-og-nu måling, viser langtidsblodsukkeret en slags gennemsnit af dine blodsukkerværdier for de seneste 2-3 måneder. Af netop den grund bliver langtidsblodsukkeret også kaldet ”sladrehanken”.

Har du Type 2 diabetes vil lægen eller diabetessygeplejersken typisk kontrollere langtidsblodsukkeret hver 3. måned.

Langtidsblodsukkeret måles som HbA1c, og er et udtryk for hvor mange af de røde blodlegemer, der har sukker siddende på sig. Når der er meget sukker i blodet, vil det nemlig binde sig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer. Og da de er i blodet ca. 2-3 måneder, inden de bliver skiftet ud, kan man se, hvor meget sukker der har været i den periode. Jo højere dit blodsukker har været, jo mere sukker har bundet sig til hæmoglobinet.

Hos raske personer ligger langtidsblodsukkeret normalt mellem 31-41 mmol/mol.

Ligger langtidsblodsukkeret mellem 42 og 47 har du prædiabetes – et forstadie til diabetes – og har derfor stor risiko for at udvikle diabetes med tiden.

Hvis din langtidsblodsukkermåling er 48 eller derover, har du diabetes. Diagnosen stilles dog først efter to målinger på forskellige dage.

 

Hvorfor stiger blodsukkeret?

 

Blodsukkeret – altså mængden af sukker i blodet – stiger, hver gang du har spist. Både almindeligt sukker men også andre fordøjelige kulhydrater i maden fra fx brød, ris, pasta og kartofler får blodsukkeret til at stige. Kulhydraterne bliver nemlig nedbrudt til sukker i tyndtarmen. Fra tyndtarmen bliver sukkeret ført over i blodet, og så kan du måle en stigning i blodsukkeret.

Blodsukkeret kan også stige, selvom du ikke har spist, hvilket skaber forvirring hos rigtig mange diabetikere.

Kroppen kan selv danne sukker og få blodsukkeret til at stige, hvis den mangler energi. Det sker helt naturligt i de tidlige morgentimer, når kroppen gør klar til at vågne. Det betyder, at mange oplever højere fasteblodsukker om morgenen, hvilket man kalder daggrysfænomenet.

Blodsukkeret kan også stige, hvis du er syg, motionerer eller hvis du er stresset. Når du bliver stresset, gør kroppens urinstinkter dig klar til flugt eller kamp ved at sende ekstra sukker ud i blodet.

 

Insulin regulerer blodsukkeret

 

Blodsukkeret skal helst ligge ret stabilt uden alt for store udsving, og det søger flere forskellige hormoner for. Det vigtigste hormon her er insulin, der sørger for at få sukkeret væk fra blodet og ind i kroppens celler, når du har spist.

Dit blodsukker svinger derfor naturligt op og ned i løbet af dagen.

Problemet i forhold til Type 2 diabetes er, at insulin ikke virker så godt. Det giver et højere og mere ustabilt blodsukker.

 

Lær meget mere om diabetes, blodsukker og mad i bogen

Spis dig fri for Type 2 diabetes

– Sænk blodsukkeret ved at glemme alt du har lært om fedt

Bestil bogen her  – FRI FRAGT >>

 

Ustabilt blodsukker bliver en ond spiral

 

Hvis du spiser meget sukker og letfordøjelige kulhydrater, er det sværere for kroppen at holde blodsukkeret stabilt.

Sukkeret giver en stor og hurtig stigning i blodsukkeret. Det høje blodsukker får kroppen til at overreagere og udskille en masse insulin. Insulin får blodsukkeret til at falde, men er der for meget insulin, ender du med at få for lavt blodsukker.

Det bliver hurtigt en ond spiral, fordi det både er farligt for kroppen at have for lavt og for højt blodsukker.

Så snart du har for lavt blodsukker, går der signal fra hjernen om at få det op. Og den letteste måde at få blodsukkeret op? Det er ved at spise sukker. Du vil altså helt naturligt få en stærk sukkertrang, når blodsukkeret er blevet lavt.

Du kender sikkert udmærket godt den sukkertrang, der kommer ved for lavt blodsukker, hvor du fx får lyst til slik, kage, kiks eller frugt for den sags skyld sidst på eftermiddagen. Det er altså ikke nødvendigvis, fordi du har en dårlig vane eller en svag karakter. Det er dine urinstinkter, der reagerer på, at dit blodsukker er lavt.

Et stort indtag af sukker og letfordøjelige kulhydrater sætter altså gang i en rutsjebanetur, hvor blodsukkeret svinger mellem at være for højt og for lavt mange gange i løbet af dagen. Det kan være skyld i humørsvingninger, træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine sukkertrang osv.

 

For højt blodsukker skader kroppen

 

Når du har Type 2 diabetes, virker insulin ikke så effektivt, og derfor stiger blodsukkeret mere og bliver mere ustabilt. Det høje indhold af sukker i blodet påvirker hele kroppen og kan give mange forskellige symptomer på diabetes 2.

Hjernen har brug for en konstant tilførsel af sukker for at kunne fungere optimalt. Den fungerer simpelthen bedst, når blodsukkeret er rimelig stabilt. Normalt blodsukker er altså ikke kun vigtigt for din krops sundhed og din energi, men også for din koncentrationsevne og dit humør og velvære.

Læs mere om symptomer på diabetes 2 og for højt blodsukker her >>

 

Spis dig til et stabilt og normalt blodsukker

 

Det mest effektive du kan gøre for at få dit blodsukkertal normalt er at fylde mindre sukker ind i blodet. Det vil sige: fylde mindre sukker ind i munden.

Og da fordøjelige kulhydrater fra brød, ris, pasta, frugt, kartofler osv. bliver omdannet til sukker, så gælder det også om at undgå disse madvarer.

Så simpelt kan det være.

Men hvis det er en ny måde at spise på for dig, så ved jeg, at det alligevel kan være temmelig udfordrende og forvirrende i starten. 

Derfor står jeg klar til at hjælpe dig. 

Jeg hjælper dig gerne, så du stille og roligt kan finde ud af, hvad du skal spise for at få normale blodsukkerværdier. Du kan nemlig spise god, smagfuld og mættende mad, selvom du sparer på kulhydraterne. Det giver dig stabilt blodsukker, mere energi og overskud til det gode i livet.

 

Læser du ikke allerede med på mit nyhedsbrev? Så gør som over 5.000 andre diabetikere og tilmeld dig nyhedsbrevet nederst her på siden og få endnu mere viden om, hvordan du får normale blodsukkertal.

 

Brug for hjælp? Jeg tilbyder altid 20 minutters gratis rådgivning første gang, vi taler sammen. Læs mere og book din tid her >>

 

9 trin til at spise dig fri for Type 2 diabetes

Få guiden "9 Trin til at spise dig fri for Type 2 diabetes" og tilmeld dig nyhedsbrevet

I nyhedsbrevet sender jeg dig viden og inspiration om diabetes, mad og sundhed samt tilbud på mine ydelser. 

TAK for din tilmelding til nyhedsbrevet fra Spis dig fri... du er der næsten. Tjek din mail for at bekræfte tilmeldingen.