TELEFON 53 26 77 22

Som diabetiker får du regelmæssigt målt dit kolesteroltal, og rigtig mange diabetikere får medicin mod for højt kolesterol.

Det er, fordi diabetikere har højere risiko end andre for at få hjertekarsygdom. Og derfor er de officielle kolesterol grænseværdier lavere for diabetikere end for ikke-diabetikere. Det betyder, at lægen oftere giver kolesterolsænkende medicin til diabetikere.

Kolesterol er også et emne, der altid bliver spurgt til, når jeg er ude og holde foredrag om mad og Type 2 diabetes.

  • Hvad skal jeg spise for at sænke mit kolesteroltal?
  • Hvad sker der med mit kolesteroltal, når jeg begynder at spise mere fedt?
  • Hvorfor skal kolesteroltallet være lavere, når jeg har diabetes?

Du tumler måske med de samme spørgsmål, så læs med.

 

Hvad er kolesterol?

 

Lad os starte med at se på, hvad kolesterol egentlig er.

Det er en voksagtig, fedtlignende substans, der dannes helt naturligt i din lever.

Kolesterol er absolut livsnødvendig og derfor ikke noget at være bange for.

Kroppen bruger kolesterol til at

  • Reparere beskadigede celler
  • Danne hormoner som fx kønshormonerne østrogen og testosteron
  • Danne D-vitamin fra sollys
  • Regulere salt- og væskebalancen i kroppen
  • Fordøje fedt
  • Bekæmpe infektioner

Og derudover er kolesterol super vigtigt for hjernen.

 

Kolesterol i maden har ikke den store betydning

 

I mange år har vi fået at vide, at vi skulle passe på med at spise en kost med højt indhold kolesterol, fordi høje kolesteroltal var blevet vist at hænge sammen med hjertekarsygdomme.

Rådet var en del af den fedtforskrækkelse, der kom sammen med de første kostråd i 1980’erne.

Derfor blev vi også advaret mod at spise for mange æg, fordi de indeholder meget kolesterol.

Men faktisk viser det sig, at selvom du spiser mad med højt indhold af kolesterol, så har det ikke nogen særlig betydning for mængden af kolesterol i dit blod.

Det har altså ikke den store betydning, hvor meget kolesterol du spiser. Og derfor er det også blevet okay at spise æg igen.

Det skyldes, at din lever selv danner 80% af det kolesterol, kroppen har brug for.

Sådan cirka. For hvis du spiser mere kolesterol, skruer leveren lidt ned for fabrikken. Hvis du ikke spiser kolesterol, så skruer leveren op.

Ret smart (ja – kroppen er fantastisk, hvis bare den får lov).

Så det er vigtigt at skelne mellem ”kolesterol i maden” og ”kolesterol i blodet”. ”Kolesterol i maden” har ikke den store betydning for din sundhed.

 

Hvad er så problemet med kolesterol?

 

Når man undersøger de aflejringer, der sidder i blodårerne ved åreforkalkning, ser man, at de indeholder meget kolesterol. Og det er den primære årsag til, at vi i første omgang blev bange for det.

Men det betyder faktisk ikke, at kolesterol i sig selv er skyld i hjertekarsygdom. Nogle undersøgelser viser, at hver anden patient, der får et hjerteanfald ikke har forhøjet kolesterol. Og vi ved i dag, at hjertekarsygdom ofte opstår på grund af kronisk betændelse (også kaldet inflammation).

Problemet omkring kolesterol opstår, hvis de proteiner, der transporterer kolesterol og fedt rundt i blodet, ændrer sig. Disse proteiner hedder lipoproteiner, og der findes forskellige slags: LDL, HDL og VLDL.

Når proteinerne ændrer sig, fungerer de ikke optimalt længere. De hober sig op i blodet og øger kronisk betændelsen i kroppen. Og den kroniske betændelse kan ikke bare føre til hjertekarsygdomme, men også en lang lang række andre livsstilssygdomme.

Så det store spørgsmål er, hvad der får lipoproteinerne til at ændre sig?

 

Sukker og kolesteroltal

 

Der kan sandsynligvis være mange årsager at lipoproteinerne ændrer sig, men en vigtig spiller er: Sukker!

Sukker kan ændre proteiner i blodet.

Sukkeret ændrer bl.a. lipoproteinerne, så de ikke virker optimalt mere og – værre endnu – er med til at give kronisk betændelse.

Som diabetiker har du meget sukker i blodet. Og derfor har du højere risiko for hjertekarsygdomme end andre.

 

(Sukker ændrer også hæmoglobin, der er et protein i de røde blodlegemer. Det kan lægen måle som langtidsblodsukkeret HbA1c – læs mere om det i blogindlægget her)

 

Fokus på at sænke blodsukkeret er derfor en effektiv strategi mod både hjertekarsygdom og andre følgesygdomme.

Du kan sænke blodsukkeret med diabetesmedicin.

Men du kan også sænke blodsukkeret og dermed betændelsen i kroppen ved at spise naturlig mad med et lavt indhold af kulhydrater og et højt indhold af naturligt fedt.

Det er meget mere effektivt end medicin – og har MANGE flere positive bivirkninger.

 

Få hjælp til at spise dig til et lavt blodsukker på mit online forløb “Spis dig fri for Type 2 diabetes – Kom i gang på 8 uger”. Læs mere her >>

 

Måling af kolesterol – tabel over normalværdier

 

Kolesteroltallet måles via en blodprøve. Faktisk er det ikke kun ét tal, men flere tal der tilsammen giver en såkaldt fedtprofil eller ”lipidprofil”. Målingen er et øjebliksbillede af, hvad der er i dit blod nu og her.

På lægens analyseskema består lipidprofilen fire forskellige tal. Du kan finde din egen kolesterol tabel over dine seneste målinger på sundhed.dk. Alle angives som millimol pr. liter (mmol/l).:

  • Kolesterol;P
  • Kolesterol LDL;P
  • Kolesterol HDL;P
  • Trigylcerid;P(fPt)

Lad os kigge på dem et ad gangen:

 

Total kolesterol

Hvis du alene kigger på dit total kolesterol bliver du ikke meget klogere på din sundhedstilstand, fordi det ikke siger noget om, hvilken form det har: LDL, HDL osv. Tallet er heller ikke særlig godt til at forudsige din risiko for hjertekarsygdom. Derfor er det vigtigt altid at vurdere værdien sammen med de andre tal i lipidprofilen.

Normalværdier for total kolesterol:

  • Raske voksne: Under 5,0 mmol/l
  • Patienter med kendt hjertekarsygdom: Under 4,0 mmol/l
  • Patienter med diabetes: Under 4,0 mmol/l

(Kilde: Sundhed.dk)

 

LDL kolesterol

LDL kolesterol er blevet kendt som ”det lede kolesterol”. Men ny forskning viser, at der er forskel på LDL kolesterol. Det kan nemlig variere i størrelse, og det har stor betydning for din sundhed om dine LDL partikler er store eller små.

Sukker i blodet er med til at gøre LDL partiklerne mindre, og de små LDL partikler viser sig at være mere skadelige for kroppen.

Som total kolesteroltallet er dit LDL kolesteroltal alene også et stort set et ubrugeligt tal. Det siger ikke meget om din sundhedstilstand, fordi det ikke viser noget om, hvilken størrelse LDL-kolesterolet har. Samtidig måles LDL kolesteroltallet ikke direkte, men er beregnet ud fra de andre tal i lipidprofilen.

Normalværdier for LDL kolesterol:

  • Raske voksne: Under 3,0 mmol/l
  • Patienter med type 2 diabetes: Under 2,5 mmol/l
  • Patienter med diabetes og høj risiko: Under 1,8 mmol/l

(Kilde: Sundhed.dk)

På trods af at hverken LDL kolesterol eller total kolesterol siger ret meget om din sundhed, er det alligevel ofte disse to tal, som lægen har fokus på.

 

HDL Kolesterol

HDL kolesterol har fået øgenavnet ”det herlige eller heldige kolesterol”. Det er, fordi HDL transporterer kolesterol og fedt tilbage til leveren. Dit HDL kolesterol skal derfor helst være højt. I modsætning til de øvrige kolesteroltal har vi forskellige normalværdier for HDL kolesterol for kvinder og mænd.

Normalværdier for HDL kolesterol:

  • Mænd: Over 1,0 mmol/l
  • Kvinder: Over 1,2 mmol/l

(Kilde: Sundhed.dk)

 

Triglycerid

Triglycerid er fedt. Dette tal viser altså, hvor meget fedt du har i blodet. Det kan have stor betydning for tallet, hvor meget fedt du har spist inden blodprøvetagningen. Det mest præcise er derfor at få taget en fasteblodprøve.

Normalværdier for triglycerid:

  • Alle voksne: Under 2,0 mmol/l

(Kilde: Sundhed.dk)

 

Triglycerid og HDL siger meget mere om din sundhed end total kolesterol og LDL-kolesterol. Et højt triglyceridtal hænger som regel sammen med lavt HDL kolesterol og omvendt. Men de to tal får ikke så meget opmærksomhed hos lægen, og det er der en simpel grund til: Der findes ikke noget medicin til at regulere dem med.

 

Sænk dit kolesteroltal

 

Jeg anbefaler, at du som Type 2 diabetiker spiser meget mindre sukker og færre kulhydrater og derimod mere fedt for at holde dit blodsukker lavt og stabilt. Og for de fleste vil den kost også have positiv effekt på kolesteroltallet. Alligevel er der stor forskel på, hvordan forskellige menneskers kolesteroltal ændrer sig, når de begynder at spise mere fedt og færre kulhydrater for at sænke blodsukkeret.

Mange får med det samme pænere målinger, og de bliver som regel overraskede, fordi de havde forventet det modsatte, når nu de har spist mere fedt.

Andre oplever en midlertidig stigning, der oftest udligner sig igen efter nogle måneder. Det kan godt give nervøsitet at se kolesteroltallet stige. Men det behøver ikke betyde noget negativt. Kolesteroltallet kan blandt andet stige i en periode med vægttab, og så falder det igen, når vægten er stabil.

Det er så vigtigt at slippe frygten for fedt og kolesterol for at kunne få et naturligt lavt og stabilt blodsukker. Det kan være en svær proces, men jeg er her for at hjælpe dig.

 

Opdatering: Nyt studie spreder igen frygt for æg – uden grund

 

Få dage efter jeg skrev dette blogindlæg udkom der et nyt stort studie om kolesterol og æg, der trak overskrifter som denne:

Forskere slår fast: Spis ikke for mange æg – farligere end tidligere troet

Men jeg vil gerne slå fast at denne her type studie IKKE skal give anledning til panik. Til gengæld er det fantastisk til avisoverskrifter.

Studiet samler resultaterne fra flere andre studier, men alligevel er det ikke meget, man kan konkludere ud fra det:

En meget stor mængde mennesker er for mange år siden blevet bedt om at udfylde et skema om deres spisevaner… Fx hvor tit spiser du æg.
De er kun blevet spurgt en gang.

17 år senere ser man, hvordan det er gået. Hvem har fået hjerteanfald i forhold til hvor mange æg de spiste for mange år siden.
På den måde antager man altså, at personerne stadig spiser den samme mad. Det i sig selv gør konklusionen svag.

Man kan konkluderer et sammenfald – men sådan et studie kan ikke sige noget om at æg er årsag til flere hjerteanfald. (Til eksempel er det også vist, at fødselstallet i Tyskland er dalet sammen med antallet af storke..)

Studiet viser en lille stigning i risiko i et meget usikkert studie setup, som man ikke kan konkludere årsag ud fra.

Jeg anbefaler, at du stadig holder fast i at spise god, naturlig mad din krop er skabt til at spise.
Deriblandt også æg.

Og det er jeg ikke den eneste der gør – selv efter dette studie:

Arne Astrup: Spis æg med sund samvittighed

9 trin til at spise dig fri for Type 2 diabetes

Få guiden "9 Trin til at spise dig fri for Type 2 diabetes" og tilmeld dig nyhedsbrevet

I nyhedsbrevet sender jeg dig viden og inspiration om diabetes, mad og sundhed samt tilbud på mine ydelser. 

TAK for din tilmelding til nyhedsbrevet fra Spis dig fri... du er der næsten. Tjek din mail for at bekræfte tilmeldingen.